Dagbog

Den vilde blomst .

Jeg kender en lille vild blomst

en af dem der vokser i skoven

en af dem der visner hvis du plukker den.

Jeg kender en lille vild blomst

hun er i alle regnbuens farver.

Jeg kender en lille vild blomst

der skriger hvis nogen træder på hende.

Jeg kender en lille vild blomst

der elsker at blive puslet om

så vokser hun sig stor og dejlig.

Jeg kender en lille vild blomst

der godt kan lide hvis du rykker i hende,

men bare du ikke rykker

hende op og spærrer hende inde

I en urtepotte, for så dør hun

Ganske langsomt.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 1999

Hængerøv

Før gik du rundt og sukkede

ØV tykke

hver gang du så dit spejlbillede.

Nu går du rundt med hængerøv

i bukserne, uret drejer rundt

på armen, ringen falder af.

Du kan ikke spise noget

hængerøv

jo måske lidt yoghurt med

banan.

Du kan ikke høre en, dyt

du sidder sammen med

familien du fatter ikke

en brik, af hvad de siger.

Du sidder der med din hængerøv

og råber inde i dit hoved,

jeg er lige her hør mig,

du ved godt familien er der

de passer, på dig.

                                  Det hele er bare så svært lige nu.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2008

stilhed

Jeg vil kunne høre

når vi elsker,       

jeg savner, lydene.

Jeg vil høre du hvisker søde, ord.

    i nattens mørke,

ord som jeg, elsker dig.

Alle elskovs lydene

vil forblive et stumt skrig.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Væk

Gemmer sig under dynen

Kommer først frem når alt er godt.

Gemmer sig kan man blive væk

Inde i sig selv.

Gemmer sig fandt en hånd

Lives hånd

Holdt i den som var den lives tråd.

 Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

kultur

Ud af vores kulturmagt.

Uha nye idéer

vi har altid gjort sådan.

Du overtager magten

over vores kultur

Skrid du har ikke noget at gøre i vores kultur.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Rødder

Rodnettet blev revet op

gik itu flere steder.

Prøvede at sy det sammen

så det kunne plantes

i samme stykke jord.

Syningerne gik op

rødderne passede ikke

i det stykke, jord mere.

Prøver at finde et nyt stykke jord

at plante rødderne i

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Itu

Alt bliver revet itu.

Hjernen koger

der bliver rodet i den.

Ørene bliver klippet af.

Hvor er jeg i alt, dette.

Jeg vil for fanden være hel.

Jeg er blevet skilt ad

som et puslespil.

Blodet og tårerne flyder.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Rejsen.

Som tågen i den fugtige mose forsvinder ansigterne,

Som en gammel eg er jeg groet fast,

Motorvejen drøner forbi

Jeg strækker mine lange grene med smykker på

Efter bilerne.

Jeg skifter farve

Om vinteren tager jeg fortidens dårlige minder på

Om sommeren smider jeg alle minderne

Og danser nøgen rundt i den tætte tåge

Ser på ansigterne der forsvandt

Forsvandt på vej gennem min rejse..

Af Hanne Vitcetz Smidt år 1999

Lyd

I dagens dagslys

trænger lydene ind i hovedet.

En fugl der kvidrer

en der taler urets, tikken.

I natten mørke

forbliver alt stilhed.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Maskeleg

Nede i mit skjul

gemmer jeg alle de følelser

der, gør ondt.

Inde bag masken

river følelserne hinanden i stykker.

Kan man gå i stykker af

indeklemte følelser

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Knuden

Inde i brystet sider, en knude.

Den er bundet sammen

af tussen vis af små bitte snore.

Alle enderne er svejset sammen.

Knuden er næsten ikke til, at få op.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Livet på ny

En dag vil hun vågne

og opdage at solen skinner.

En dag kommer grinet igen.

En dag kommer livet på ny.

En dag om ikke så længe…

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Onde drømme

Inde i kvinden er en lille pige,

hun har det trygt og, godt.

Pigen har barnets sind endnu

alt det dårlige i livet

er bare en ond, drøm.

Onde drømme

vågner man, da af.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Nøglen til tryllehaven

I tryllehaven bor, en lille alf.

Hun kan trylle

alverdens dårligdomme og

sygdomme, væk.

Når du finder nøglen

til tryllehaven.

vil jeg godt låne, den.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2009

Kærligheden.

Som en lysende varm sol

lærte jeg dig at kende.

Kærligheden kom snigende

som en varm sommerdag,

den vokset den større dag for dag,

til den varmede hele min krop.

Når du synger, bliver jeg helt varm indeni.

Det er ikke som den første solstråle

hvor jeg var oppe og flyve

blandt hvide skyer,

for derefter at dykke ned i det

sorteste hul,

når solstrålen forsvandt.

Denne her kærlighed er en følelse

der varmer og bliver større

dag for dag,

du er den store kærlighed,

der kom snigende

som en, smuk varm sommerdag.

Af Hanne Vitcetz Smidt år 2005

Til min dejlige mand på vores bryllupsdag d. 02.04.2005